Herning KFUM - Haunstrup IF OLd Boys, kampreferat


Årets sidste slag for de gamle drenge stod på KFUMs bane fire, hvor Haunstrup IF Young Guns (serie 6) jo høstede evigt søde minder fra et comeback af episk-homeriske dimensioner.

The Full Monty

Men helt samme kraft fulgte desværre ikke med silverbacks’ne fra O.B. der i den ellers så vanlig faste, men fair defensive, i aftenens mulm og mørke, uvist hvorfor, stod mere afklædte end selv en Miley Cyrus i kamp om den sidste ledige polestang!

På med pilen, Palle!

Det var ellers en helt lige kamp mellem rækkens nummer to, KFUM, og rækkens nummer seks, HIF. KFUM kom først foran, men ret hurtigt efter slap Ryan - ‘Den gyldne pil’, der kun kender den lige vej mod mål - afsted, men da han fikst rundede målmanden, blev han sendt til jorden af samme keeper.

Dommeren var ikke i tvivl, straffespark til HIF, som Henkie sikkert eksekvere. Hvordan, KFUM-keeperen slap for at få et kort for sin nødbremse, er en gåde på linje med livets oprindelse og dinosaurernes uddøen.

Ryan Hood, Papa Santa og Michael Besudleren

Kampen vaklede frem og tilbage på den tunge dyngvåde bane, men igen var det KFUM, der slog til efter en defensiv blunder fra HIF’s side.

På ny blev den grønne bue dog spændt, Ryan Hood blev sendt, og ‘Den gyldne pil’ fra Haunstrup fejlede ej, men ramte sikker bull’s eye. Og så stod den 2-2.

Nu skulle man måske tro, at sækken med gaver var blev snøret forsvarlig til, men næh nej, nisserne var rundhåndede og gav på ny KFUM et tilbud, de blå-hvide simpelthen ikke kunne afslå: 3-2 til Herning.

Papa Santa i mål var dog ikke blevet taget i ed, og der hørtes en vis brølende utilfredshed fra dennes side over de mange gavmilde forræringer så lang tid før jul.

Men så, ud af det rene ingenting voksede, den hvide ork, Azog besudleren, Michael-guld-og-grønne-skove pludselig op af mudderet og med en lang og listig tå, loppede han i ren Romario-stil kuglen over den fremad-fusende hobbit i KFUM’s mål, og så stod den altså 3-3 på måltavlen.

Michel fejrer på behørig vis sit udlignende mål.


It’s after dark now, and Disneyland is closed ...

Det nåede HIF at fejre i en godt og vel 9-10 sekunder, inden KFUM tog stikket hjem efter den sidste foræring og lukkede kampen med målet til 4-3.

Mørket over Herning var nu næsten totalt, og det krøb også vej ind i visse spillers hjerter, hvorfor en delt ondt blod blev udgydt. Dommeren overså et straffe til HIF og han burde nok have været tydeligere i sit d(r)ømmeri, men det er nu alt sammen vand under broen.

Nu følger en længere pause for Old Boys, men frygt ej, de gamle drenge vender stærkt tilbage, når foråret igen er over os.  


Del på Google Plus

Om Haunstrup IF

Haunstrup IF er en hyggelig fodboldklub og håndboldklub, hvor der er plads til alle. I Haunstrup IF lægger vi vægt på det sociale og et godt kammeratskab, men når fløjten lyder giver alle deres bedste. Så har du lyst til at spille fodbold eller håndbold i en fodboldklub og håndboldklub nær Herning og samtidig blive en del af et stærkt sammenhold, så kom forbi midtjyllands hyggeligste sportsklub med senior herre-fodbold og senior herre-håndbold. Velkommen til Haunstrup IF.
    Blogger Comment
    Facebook Comment

0 kommentarer:

Send en kommentar