Haunstrup IF - HIK, kampreferat


Nok engang mange kick dem fra hik de fik, og inden ‘flickorna’ de gik, sejren so slick til HIF overgik.

Solid organisering, hård fight og grundlæggende god boldomgang var - sammen med tre flotte mål - afgørende for, at det blev Haunstrup IF, der med en 3-1 sejr snuppede de tre vigtige point i topstriden.

Topbrag på Fortet 

Haunstrup Arena lagde græstæppe til topbraget mellem HIK, der ligger på en øjeblikkelig 2. plads i puljen med 18 point, og Haunstrup IF på tredjepladsen med 13 point før dagens opgør. HIK stillede i det første opgør mellem de to klubber op med deres serie 3 spillere, og de vandt derfor kampen med 5-2.

På Haunstrup Arena kunne HIK denne gang ikke gøre brug af deres serie 3, der selv var i kamp, så HIK måtte derfor ‘nøjedes’ med at stille med et godt serie 6 hold. Haunstrup IF-spillerne mødte op til dysten med stor selvtillid efter sidste weekends overbevisende hjemmebane sejr over de blå-hvide fra Herning Fremad.

De grønne og de pseudo-grønne 

HIK i grøn-hvid-stribede dragter blev af en strikt, men meget fair dommer beordret til at trække røde overtrækstrøjer over hovedet, sådan at deres mat grønne farver ikke ville blive forvekslet med the real deal: HIF’s regnskovs-dybe-grønne under hvilke jaguarer, pantere og ozelotter har fundet ly.

Haunstrup lagde fra kampens begyndelse et godt pres på HIK, hvis farligste våben, var deres meget dygtige og meget hurtige playmaker med nummer et på ryggen.

Dommedags-forkynderen Matthäus Romvig

Matthäus Romvig hamrer til kuglen
Storm og Romme var nys hjemvendt fra det tyske, hvor førstnævnte havde fået indlagt jernplade i pandebraksen for derved at vinde yderligere kraft i luftduellerne, mens sidstnævnte havde fået sat høj-effektiv Ruhr-stål i vristen.

Og denne invistering gav straks pote, da Romme midt på banen til både tilskueres og modstanderes vantro forbavselse, som en anden Lothar Mätthaus huggede til select’en med et langskudsdrøn, der fandt trekanten uden chance for HIK-keeperen - ganz Wunderbar!

Haunstrup fortsatte ufortrødent og havde flere gode chancer, inden Rasmus Lind blev stukket i dybden og med en kælderkold inderside udplacerede HIK-målmanden. Men HIKs nummer et krævede fortsat konstant opmærksomhed og en fokuseret indsats fra HIFs side, for at han ikke skulle bringe Herning-drengene tilbage på sporet.

De gange, hvor han slap igennem, var der konstat fare på færde. Han var også bagmanden til HIKs reducering efter et vip på indersiden af overliggeren, som den fremadstormende HIK-angriber kunne sparke i mål uden chance for Looft i HIF-målet.

Vanen utro begyndte Haunstrup IF 2. halvleg med lyn og torden og chance på chance -HIKstolpen måtte en enkelt gang også holde for.


United we stand 

Et gult kort til HIF gav dog HIK troen på at en udligning kunne nåes, men bedst som de pressede Haunstrup tilbage, slog Beastie Boy Henkie til med et skud langt udefra, der sejlede i en blød bue over HIK-målmanden: 3-1 til Haunstrup og så var kampen lukket.

Haunstrup vandt på et bedre kollektiv - ikke kollektiv som i langt og blødt Prins Valiant-hår med tilhørende Peace and Love-symboler om en fin og spinkel hals, men kollektiv som i en kamphærdet og disciplineret romersk legion, hvor hver mand kender sin plads, sin opgave og vigtigheden af at støtte sin sidemand. Dertil kommer, at HIF i lange perioder formåde at spille bolden rundt, selv i pressede situationer.

Manden med forhammeren, Anders Romvig, blev MOM.

Kun to point adskiller nu Haunstrup fra 2. pladsen med én kamp igen.

Årets sidste slag skal slås på udebane mod ærkerivalerne fra Vorgod-Barde. Og skal der udbytte med derfra - og det skulle der meget gerne - vil der igen blive brug for, at Coach Kapello og spillerne i fællesskab får mobiliseret den helt særlige Haunstrup-élan.





Del på Google Plus

Om Haunstrup IF

Haunstrup IF er en hyggelig fodboldklub og håndboldklub, hvor der er plads til alle. I Haunstrup IF lægger vi vægt på det sociale og et godt kammeratskab, men når fløjten lyder giver alle deres bedste. Så har du lyst til at spille fodbold eller håndbold i en fodboldklub og håndboldklub nær Herning og samtidig blive en del af et stærkt sammenhold, så kom forbi midtjyllands hyggeligste sportsklub med senior herre-fodbold og senior herre-håndbold. Velkommen til Haunstrup IF.
    Blogger Comment
    Facebook Comment

0 kommentarer:

Send en kommentar