Haunstrup IFs Kimsillas i ensom majestæt |
Der faldt både gult, rødt og også lidt grønt græs af, da Haunstrup IF måtte se sig besejret af et bedre spillende Lind-hold i endnu en intens affære mellem de to klubber.
Bane uden streger
På en tyndhåret bane med tendens til muddermåne var det i det store hele lykkedes Lind med god bistand fra store maskiner, generøse regnskyl og gammeldags ugidelighed at vaske de hvide kridtstreger ud af de sidste grønne hårstrå.Spillerne måtte derfor som i quizprogrammet Labyrint fra DR-monopolets dage trampe rundt i en bane, der ikke var der, med dommeren som en noget mere bister udgave af quizmaster Kim Schumacher.
Haunstrup IF var udmærket med i 1. halvleg og kom frem til et par chancer, når Ryan-’air’ startede motorerne op og satte lige kurs mod mål. Desværre gik der DSB i den på den allersidste strækning, og bolden nåede aldrig frem til endestationen.
Der var også grønblusede forsøg på indlæg fra fløjene, men bolden havde sin egen vilje, og ofte fløj den af uransagelige grunde den forkerte vej rundt om målet.
Britisk spillestil og temperament
I 2. halvleg var midtbanen som sunket i jorden. Forsvaret og angrebet kommunikerede via himmelhøje bolde, som man ser det i den lavere ende af den irske 3. division. Og til den britiske spillestil kom så også en skotsk ilterhed over spillerne: der kom mere intensitet i nærkampene, små personlige opgør brød ud rundt omkring på plænen.Manden i sort takkede gavmildt for forestillingen med to gule kort til Lind, mens Haunstrups Kaj ‘Langskud’ blev belønnet med et blodrødt stykke pap for sin overbevisende version af manden med leen.
Bare øv
Ærgerlig Haunstrup IF-fan |
Men på et frispark svigtede hans mørnede handsker ham, og en ellers fejlfri præstation fik en skønhedsplet, da bolden sprang ud af hænderne, som var den et legesygt stykke sæbe i den hårdere afdeling af Statsfængsel Vridsløselille. Lind-angriberen kunne derfor med lethed score til 1-0.
Haunstrup forsøgte mod slutningen at vende kampen med indhop af både ‘Røde Romario’ (Helbo) og Roberto Charlos (Formand Charles), men det var alt sammen forgæves. Lind tog stikket, og Haunstrup IF måtte drage hjem, tomhændede og slukørede.
0 kommentarer:
Send en kommentar