Haunstrup IFs nye hollanske midterforsvar, Henk Boer. Fra dagens kamp. |
Kampen var dog knap sat i gang, før angrebene skyllede ned over Haunstrups forsvarsskanser.
Vorgod-Barde havde nemlig medbragt et velsmurt kombinationspil, der fra kampens begyndelse ikke så ud til at ville ruste i regnes plasken.
Italiensk taktik for begyndere
Haunstrup If stillede op i en ultra-defensiv formation med et firemands-forsvar styret af to forsvarsklipper: den fra Holland nyligt indkøbte benhakker, Henk Boer samt Steffan Storm ‘over land’ Pedersen, stærkt suppleret af to kampklare backs.Forsvaret blev hjulpet af den langt tilbagetrukne el capitano Tomaso T. Dernæst fulgte en kompakt midtbane med den luskende ræv, Mikkel 'Inzaghi', alene på toppen.
Lad det være sagt med det samme, spillet i 1. halvleg var fra Haunstrups side ikke godt; der var meget få afleveringer, der nåede deres destination, ofte blev bolden losset langt ind i Ringkøbing-Skjern kommune, og det offensive spil, ja det var ikke-eksisterende.
Tilgengæld stod holdet kompakt, og det taktiske oplæg blev fulgt med disciplineret fight over hele linjen. Og så havde Haunstrups bagerste mand, ‘Sankt’ Nicolaj igen snøret sækken med julegaver helt stramt til, og det havde afgørende betydning for, at den stod 0-0 ved pausen.
Bum, bum, bum og 1-0 til Haunstrup
2. halvleg var en noget anden affære, Haunstrup kom mere med ind i kampen, mens det var som om topholdet Vorgod-Barde mistede noget af pusten, og at de var ved at blive frustrerede og lettere paniske over hver gang at løbe panden ind i den grønne mur.Og så pludselig kom en aflevering fra el capitano frem mod altid overtegnede på midten, der sendt bolden første gang videre til ‘Crazy Man’ Peter på fløjen, som præcist centrerede en flad bold til den fremadstormende Mikkel ‘Inzaghi’, der med sin gyldne inderside blot behøvede at give bolden et nænsomt puf, og så stod den altså 1-0 til Haunstrup IF.
Der var flere gyldne muligheder på kontra for Haunstrup, mens Vorgod-Barde satsede stort på en udligning.
I kampens dødende minutter kom målmanden med op til hjørnespark. Men lige lidt hjalp det, ‘Fort Haunstrup’ forblev uindtagelig, og endnu et tophold måtte en tur igennem den grønne vridemaskine.
MoM blev en velspillende ‘Ghost’ Buster.
0 kommentarer:
Send en kommentar