Optakt: Haunstrup If - Vorgod-Barde


Efter Haunstrup IFs flotte fighterpræstation mod et HIK Herning-hold forstærket med Pione Sistos lillebroder, venter nok en svær opgave for 'de grønne', når rækkens nummer to, Vorgod-Barde, lørdag kl. 13 gæster Haunstrup Stadion.

Det første opgør endte med en 4-2 sejr til Vorgod-Barde, så Haunstrup har revanche til gode. Men det bliver ikke nemt, og holdet skal igen spille op til sit allerbedste for at få point i egen hule.

Dødens pulje 

Kaster man et blik på denne 'dødens serie 6 pulje' med helt neutrale grønne øjne, vil man snart konstatere at de to eneste 'rene' serie 6 hold kommer fra henholdsvis Timring og Haunstrup.

Den pletfri moralske sejr er altså sikret.

Og dette, parret med et stærkt momentum for det grønblusede hold, der synes at have fundet det rette blandingsforhold mellem ældre, rutinerede fod-tudser og unge, fremadstormende haletudser, kan vise sig at blive en temmelig ubehagelig oplevelse for et ellers sejrsikkert Vorgod-Barde hold, når de lørdag på slaget et vil bliver opslugt af den velkendte grønne bølge i form af frygtløst fightende Haunstrup-spillere og selvantændelige, grønklædte tifosi med romerlys og kække smædesange.

Jublende fodboldtilhængere
Fra sidste hjemmekamp mod Timring IK.
Så tøv ej, men mød talstærkt op på lægterne og giv din støtte til byens stolthed.
Del på Google Plus

Om Haunstrup IF

Haunstrup IF er en hyggelig fodboldklub og håndboldklub, hvor der er plads til alle. I Haunstrup IF lægger vi vægt på det sociale og et godt kammeratskab, men når fløjten lyder giver alle deres bedste. Så har du lyst til at spille fodbold eller håndbold i en fodboldklub og håndboldklub nær Herning og samtidig blive en del af et stærkt sammenhold, så kom forbi midtjyllands hyggeligste sportsklub med senior herre-fodbold og senior herre-håndbold. Velkommen til Haunstrup IF.
    Blogger Comment
    Facebook Comment

0 kommentarer:

Send en kommentar