Fjelstervang havde revanche til gode efter en smal 1-0 Haunstrupsejr i den første træningskamp, da de to klubber mødtes til endnu et jævnbyrdigt lokalbrag på Fjelstervang Arena.
Jævnbyrdig slagudveksling
1.halvleg på den regntunge bane var en åben og afvekslende
affære med chancer i begge ender. Fjelstervang var flere gange farlige, mens vand i øjnene må have været grund til, at dommeren overså et klokkeklart
straffespark til Haunstrup.
Efter en velspillet 1. halvleg kneb det noget mere med
kræfterne i 2. halvleg, hvor Fjestervang satte sig tungt på spillet, mens Haunstrup
levede på omstillinger og høje bolde frem.
Som halvlegen gik kom Fjelstervang
stadigt tættere på, men heldigvis leverede Haunstrup-keeper og midtjysk mester
i refleks for seniorer, ’Kimsillas’, flere mirakelredninger, og selv ikke nederdrægtige
spark fra frustrede Fjelstervangangribere kunne bremse Haunstrups bagerste
mand. Haunstrup IF forsvarede sig med
vitale tacklinger sat ind i sidste øjeblik.
Haunstrup IF tog stikket til sidst
Bedst som det så ud til at blive pointdeling mellem de to
lokalrivaler, slog altid uberegnelige Kaj ’Langskud’Jensen til med et fantastisk hug med venstreskøjten, som Fjelstervang-keeperen end ikke med stige og iført plateausko ville
have haft chance for at nå. I næste vejrtrækning fløjtede dommeren kampen af, og
’De grønne slagtere’ fra Haunstrup kunne føje endnu en skalp til bæltet.
0-1 til de ældre herrer fra Haunstrup, og revanchen, den må Fjelstervang drømme videre om.
0-1 til de ældre herrer fra Haunstrup, og revanchen, den må Fjelstervang drømme videre om.
0 kommentarer:
Send en kommentar