Som det sidste tilbageværende flagskib i den engang så imponerende flotille satte The Evergreens i går kurs mod 3 point i Hammerum Havn. Men allerede fra udsejlingen gik noget galt: Det grønne skib stødte mod grund og tog kaskader af vand ind.
De hærdede sømænd viste sig i kampens første første 15 minutter som regulære letmatroser med strandsand om benene og hovedet efterladt på en solbeskinnet græske ø.
Tre gange i streg entrede de røde pirater fra Hammerum let skattekammeret og lod således til næste uden kamp at have sikret sig skatten med de tre point.
Men tre drøje hug fra piratens krumsværd var, hvad der skulle til for at vække den slumrende kæmpe og bringe Det Gode Håb HIF på ret køl.
Jens Dahlin fik reduceret til 1-3.
Hammerum Hallunkerne fik godt nok sat yderligere et stik ind, men så tog lejesvenden fra det hedengangne serie 6. Frederik Najbjerg, sagen i egen hånd og reducerede med et fornemt lob over den synkende sidste mand på Hammerum flåden til 2-4.
2. Halvleg var ét langt pres fra HIF's side mod de røde landkrapper, men kanonkuglen nægtede yderligere kontakt med fiskenettet.
Derfor måtte HMS Haunstrup se pointene forsvinde i kølvandet, mens Hammerum kunne glæde sig over sejren og de første 15 minutters gratis entre i Palles Gavebod med frit valg på alle hylder.
Kampen i går betød også et farvel til legenden i mål, Kim Schou, der takker af og sætter skib mod nye udfordringer som ungdomstræner i Kølkær. God vind fremover!
The Evergreens er oversidder i næste runde inden Fjelstervang onsdagen efter på vanlig vis vil komme luskende ind på Haunstrup Stadion.
0 kommentarer:
Send en kommentar