Fodboldopstart og generalforsamling i Haunstrup IF lørdag d. 23/02


Det er endnu ikke til at se det, men vinteren går så småt på hæld, og foråret står for døren - eller med andre ord: det er tid til at hive de forårs-grønne trøjer frem fra skabet og skrue knopperne på støvlerne, for nu begynder en ny spændende sæson i Haunstrup IF ️⚽️

Vi holder fodboldopstart med efterfølgende generalforsamling lørdag den 23. februar, hvor der kl. 13-14.30 vil være en let omgang træning efterfulgt af varm, styrkende suppe med medfølgende flutes, inden vi kl. 15.00 tager fat på generalforsamlingen.

Vi glæder os til at tage fat på en ny sæson, og vi håber, at mange vil støtte op om arrangementet.

Vel mødt!
Del på Google Plus

Om Haunstrup IF

Haunstrup IF er en hyggelig fodboldklub og håndboldklub, hvor der er plads til alle. I Haunstrup IF lægger vi vægt på det sociale og et godt kammeratskab, men når fløjten lyder giver alle deres bedste. Så har du lyst til at spille fodbold eller håndbold i en fodboldklub og håndboldklub nær Herning og samtidig blive en del af et stærkt sammenhold, så kom forbi midtjyllands hyggeligste sportsklub med senior herre-fodbold og senior herre-håndbold. Velkommen til Haunstrup IF.
    Blogger Comment
    Facebook Comment

0 kommentarer:

Send en kommentar