Sinding GIF - Haunstrup IF: 1-2


Endelig blev det til en sejr igen for de grønblusede, der efter at være kommet bagud mod et godt boldspillende Sinding-mandskab, kæmpede sig tilbage og med fortrinelig kollektiv fight tog de tre point med sig hjem.

Mørket falder trindt om land, og derfor blev de store projektører også tændt, da HIF en sen tirsdag aften i oktober gæstede Sinding Park.

Haunstrup Hulks led af akut mandefald, men heldigvis kunne Old Boys-kæmpen og den lokalt kendte, Jens Da Lyn, sammen med Comeback Lars træde hurtigt til, så holdet dog havde én enkelt udskifter at gøre godt med

Det rødblusede hjemmehold rullede i de første ti minutter af kampen som en veritabel efterårsstorm ned mod de grønnes mål, elementernes rasen hev og sled i de grønne grundvolde, og ret hurtigt bragte Sinding sig da også foran med 1-0 efter en lynhurtig omstilling.

Sammenhold gør stærk

Men så var det, som om pusten gik lidt af den røde ballon, de grønne arbejdede sig stødt og roligt ind i kampen igen med god defensiv opbakning, præcise indgreb, god kommunikation og gradvist mere og mere sammenhængende spil.

I 2. halveleg faldt belønningen for de grønnes indsats, da undertegnede på en retur fra Rasmus Lind udlignede til 1-1.

Så fik hjemmeholdet travlt, men i det store og hele formåede Haunstrup at lukke Sindings offensiv ned, og hjemmeholdet  blev i takt med, at holdet løb hovedet stadig oftere mod den tætte, grønne mur, forvandlet til brok, dårlig attitude og forfalden til individuelle solopræstationer, der hver gang blev kvalt af mange stærke grønne fingre.

HIF havde en chance på overliggeren ved Rasmus Gould, inden Jonas tog chancen langt ude fra og med et velplaceret spark placerede bolden uden for Sinding-målmandens rækkevidde. 1-2 til udeholdet.

Det resultat hold kampen ud takket været indædt fight og selvopofrelse fra samtlige 12 mand, der var trukket i de evigt-grønne trøjer. Sejren og indsatsen varmede gevaldigt ovenpå rækken af uheldige nederlag og deciderede afklapsninger.
Del på Google Plus

Om Haunstrup IF

Haunstrup IF er en hyggelig fodboldklub og håndboldklub, hvor der er plads til alle. I Haunstrup IF lægger vi vægt på det sociale og et godt kammeratskab, men når fløjten lyder giver alle deres bedste. Så har du lyst til at spille fodbold eller håndbold i en fodboldklub og håndboldklub nær Herning og samtidig blive en del af et stærkt sammenhold, så kom forbi midtjyllands hyggeligste sportsklub med senior herre-fodbold og senior herre-håndbold. Velkommen til Haunstrup IF.
    Blogger Comment
    Facebook Comment

0 kommentarer:

Send en kommentar