De tre gyldne point klirrede allerede dejligt i lommen på De Grønne Fritidsslagtere, men hverken manden i sort eller guderne i det høje var åbenbart taget med på ed, for i løbet af 2. halvleg blev de tre point forvandlet til et enkelt sølle et af slagsen.
Efter sidste uges sejr over Vorgod-Barde lå HIF lunt og godt i topstriden, men skulle de andre tophold følges helt til dørs krævede det en sejr mod Sunds.
Planmæssigt fra land
Det forløb også planmæssigt til at begynde med. Haunstrup satte sig mageligt på spillet, og vi kom planmæssigt foran, da et dårlig udspark fra Sundsmål-manden, af undertegnede blev headede frem til Michael, der fornemt tæmmede bolden med låret, indenhan halv-flugtede den i mål.Det blev til 0-2 på et fantastisk frispark af Mohamed 'Dybala' efter at en stikning herfra fandt vej til Morten, der klodset blev fældet lige uden for feltet. Og denne gyldne chance omsatte Mohamed altså på fornemste vis.
Men til trods for en 2-0 føring ved pausen, var det en flok lettere indestængte og irriterede HIF-spillere, der gik til pause, da dommerens kendelser syntes ret konsekvent at gå modstanderens vej.
I 2. halveleg blev denne fornemmelse til noget, der mindede mistænkeligt om et faktum.
Efter kampen blev dette da også behørigt vendt over en kølig pilsner, og adskillige mulige forklaringer på denne dommerens bias kom raskt væk på bordet: var der mon ikke tale om en lyssky aftale, forslog en, mens en anden på det bestemteste mente at vide, at rød var mandens erklærede favoritfarve; hertil svarede en tredje, at han ikke kunne se anden mulighed, end at der var tale om det rene og skære djævleværk.
Alle sammen plausible grunde, selvom den mest nærliggende nok var at en-allerede-fyraftens-moden dommer var blevet led og ked af de grønnes indsigelser, og derfor valgte at vende det døve øre samme vej som de blinde øjne.
Foldboldfamilien Jensen - eller Den gode, den onde og den virkelig grove
Som sagt, kendelserne ramte som en strid modvind de grønnes sparsomme hårtotte, og dette forhold kombineret med The Evergreens modvilje mod endegyldigt at lukke kampen, vækkede et halvslumrende Sunds tilbage fra de døde, og det er så her, vi kommer til Jensen-dynastiet.For hvis Jensen junior, i skikkelse af Michael, med sit mål var den gode, så blev storbror Kaj, den onde selv, da dommeren fejlagtigt fløjtede straffespark til hjemmeholdet. Der opstod tumult med en fyrrig Kaj i orkanens øje, og dommeren valgte så at gøre ondt værre ved at tildele Kaj det gule kort.
Sunds reducerede sikkert til 1-2.
Det blev 2-2 kort efter en fin flugter fra en Sunds-angriber og endda 3-2, da et frispark til Thorkild, kun guderne kan vide hvorfor, blev tildelt hjemmeholdet, der fra kanten af feltet hamrede bolden ind i mål.
Så var det så, at Jensen-senior valgte at træde ud af sine sønners skygge, og som sønnen så også fatter Jensen gult, efter at han grusomt åbenhjertig og med klar røst havde ladet dommeren forstå, at hele verden da måtte være af lave, siden fløjte, kort og dommerlicens var blevet udleveret til en person med så store mentale og vel egentlig også psykiske udfordringer.
Dette ræsonnement brød herren med kortene sig lidet om, og så fik Jensen-senior ti minutters tid til at tænke over, om man mon altid kommer længst med ærlighed.
Mens mørket sænkede sig over Sunds,kæmpede HIF indædt for udligningen.
Og da Morten tre gange i streg blev fældet i det kriminelle felt - som et canadisk Douglasgran i efterårsstormen - så selv manden i centrum ingen anden mulighed end at fløjte HIF's vej.
Mohamed scorede sikkert og så endte det med en deling i porten.
To spændende kampe resterer i efteråret mod to af de andre bejlere til oprykning, nemlig Gullestrup og Fjelstervang.
0 kommentarer:
Send en kommentar