Mens
byfesten buldrer derudaf holdt The Evergreens de grønne faner højt med en sejr
over et rigtig godt Sunds-hold, der var blevet forstærket med en tidligere
HIF-spiller, der nu giver den som rød lejesvend. Røde Romario gjorde comeback
for HIF, mens Thomas ´The Tiger’ Tarri sprang som en løve i det grønne bur.
Sunds mødte op med det stærke arsenal, da de
onsdag aften gæstede ’De Grønne Slagters Park’, og de første 10 minutter af
kampen dominerede gæsterne da også totalt.
Men som så ofte før slog HIF til på kontra og
ramte forsvaret, Sunds evige Akilleshæl, med et veldrejet sværdhug: to gange inden for
få minutter gjorde Flemming det til henholdsvis et-og dernæst to nul til
hjemmeholdet.
Det var en kold dukkert for et ellers
velspillende Sunds-hold, der havde dygtige tekniske spillere med, som tvang HIF
til koncentreret defensivt spil.
Før pausen bragte Niels Haunstrup HIF på 3-0
på endnu en hurtig omstilling, og så skulle man jo tro at den sæk var ude.
Sækken genåbnet
Men i 2. halvleg fik Sunds reduceret to gange:
første gang efter lidt for passivt spil af HIF og anden gang på en mulig
offside, men Sundsspilleren var iskold og chippede køligt over den
fremstormende Thomas Tarri i mål.
’Røde Romario’ kom på banen igen for HIF efter ungefär tres års pause, mens den tidligere HIF-dreng, Steffen Storm, gjorde debut i de
svovlstinkende røde klæder.
Det begyndte for alvor at brænde på for Die
Grünnes, og de røde smådjævle fra Sunds kunne tydeligvis lugte blod på deres afskyelige
trefork.
Det krævede intens fight og et tigerspring fra
manden i det grønne mål at holde Sunds fra det lækre pointfad.
Det lykkedes og de slidte HIF-spillere kunne
dernæst i sindigt trav finde vej over til teltet, hvor de blev bespist med pizza
og kage og modtog hele folkets hyldest.
0 kommentarer:
Send en kommentar