Foråret lader vente på sig, og det er måske grunden til, at de grønne fra HIF ikke er sprunget ud i fuld flor endnu, og derfor at de for anden gang i træk måtte lide et snævert nederlag, denne gang med cifrene 2-1 til Engesvang.
Så langt væk at
Engesvang ikke en gang selv ved, hvor deres spillested ligger, drog de grønne
ørne ud opsat på oprejsning efter sidste uges unødvendige nederlag til
FodboldholdetHerning.
Hvis og hvis min r** var spids …
Og det lysnede
bestemt også i første halvleg, hvor de Barca-udklædte Engesvang kun svang sig
op til sporadiske chancer, fordi HIF fornemt formåede at presse hjemmeholdet
til fejl og selv skabte en håndfuld gode målchancer på hurtige omstillinger, hvoraf en af
Goldie i to omgange blev omsat til
mål. 1-0 til pausen for HIF, mens hjemmeholdet lå i strid med sig selv.
Hvis bare en
fodboldkamp kun varede én halvleg, ville HIF stryge mod tinderne, men sådan er
det jo desværre ikke, og som man så smukt siger på engelsk: if my aunt had balls, she'd be my uncle .
Kollektivt sammenbrud
Nej, der er ingen
vej uden om det: 2. halvleg var rædselsfuld for Haunstrup, hverken afleveringer,
opbakning eller tacklinger sad som i første halvleg, og godt hjulpet på vej af kedeldragtbeklædte
skrighalse fra Engesvang-ultras, genvandt hjemmeholdet modet og scorede to
gange.
HIF var tæt på
med en hård venstrefodsafslutning på stolpen fra Lille A, men det var desværre
stolpe ud.
Frustrationerne
sad ude på tøjet, og to grønne mand måtte derfor sendes i skammekrogen
efter ostemadder.
Dommerpræstationen
var ikke ligefrem til UG med kryds og slange, men det ændrer ikke på, at HIF i 2. halvleg
undergik en skændig forvandling fra mænd til mus.
Hjemmeholdets
sejr var vel fortjent set ud fra 2. halvleg, men i første skulle Hulks have
kendt deres besøgelsestid. Det gjorde de ikke, og så måtte vi tage ligeså
tomhændede hjem, som vi kom.
Næste søndag går
jagten på point ind, når HIF gæster Hammerum IF.
0 kommentarer:
Send en kommentar