Tredje gang blev
lykkens gang for HIF, der efter to uheldige nederlag tog godt og grundigt revanche
i gårsdagens kamp med en sejr på hele 7-1.
Intens åbning
En blæsende kold
bane 1 lagde nydeligt græstæppe til, da ungersvendene fra Hammerum tog i mod et opsat
HIF-mandskab. På HIF-mål fik nok en mand
debut, en opgave han løste rigtig fint.
Hammerum lagde de
første 10 minutter ud som lyn og torden med rene kamikaze-angreb, hvor hele
holdet kom galopperende hen over stepperne, men det efterlod så også huller så dybe
som Marianergraven bagtil – og i det dybe hul skulle Hammerum, som kampen
udviklede sig, blive stedt til hvile med dårlig organisation på holdet som en tonstung
cementblok om fødderne.
HIF overtog snart
alt initiativ og pressede så højt oppe på hjemmeholdets banehalvdel, at de røde
havde stort besvær med at få bolden ud af farezonen ved målspark.
En rød gummibåd på et frådende
grønt hav
Og efter et af de
mange gode hjørnespark fra Buster, steg Den
nordafrikanske højdespringer, Mohamed til vejrs og pandede bolden
ustoppeligt forbi målmanden til et hurtigt føringsmål for The Hulks.
0-2 blev det kort efter, da undertegnede gled forbi tre røde spillere og fra baglinjen kunne spille bolden tilbage til William, der sikkert scorede sit første mål i den grønne trøje.
0-2 blev det kort efter, da undertegnede gled forbi tre røde spillere og fra baglinjen kunne spille bolden tilbage til William, der sikkert scorede sit første mål i den grønne trøje.
Den røde skude snurrede
hurtigere og hurtigere rundt på det oprørte grønne hav, mens HIF først for
alvor var begyndt at skyde sig ind på målet.
Chancerne faldt som
perler på en snor, og på lynsnare omstillinger ramte missilerne fra Buster,
Jonas, Tarri og to gange Lille a (Anders), den synkende gummibåd fra Hammerum,
mens Store A (den anden Anders) måtte nøjes med lige ved og næsten på et
fornemt langskud.
Hammerum fik reduceret en enkelt gang, men ellers var der lukket for det varme vand, bortset fra fra ude i de skoldhede brusere efter kampen.
Hammerum fik reduceret en enkelt gang, men ellers var der lukket for det varme vand, bortset fra fra ude i de skoldhede brusere efter kampen.
Individualister vs kollektiv
Haunstrup havde
chancer til at lave mange flere mål, men syv mål må alligevel siges at være
tilfredsstillende i en kamp, hvor der bare var klasseforskel.
Hammerum havde åbenlyst enkelte gode individualister, men intet hold; mens HIF fremviste et stærkt sammentømret kollektiv tilsat mange fornemme enkeltmandspræstationer.
Hammerum havde åbenlyst enkelte gode individualister, men intet hold; mens HIF fremviste et stærkt sammentømret kollektiv tilsat mange fornemme enkeltmandspræstationer.
Nu er det bare at
ride videre på den grønne bølge, når HIF på fredag møder ærkerivalerne fra
Sunds i Sunds. En kamp mellem de tog plejer at være ensbetydende med højt hår,
mange mål og et temperaments-termometer i det højrøde felt.
Hammerum If- Haunstrup IF : 1-7
Målscorere fra HIF: Mohamed, William, Buster,
Jonas, Lille Anders (2) og Thomas Tarri.
0 kommentarer:
Send en kommentar