Højt at flyve, dybt at falde
Endnu et bittert nederlag mod plageånderne fra Vorte-Barde. Mangen en gang har Vorgod nu ageret bøddel for HIF’s højtflyvende drømme, der som grønne ænder på vej mod solens rige er blevet plaffet ned på den ubarmhjertigt hårde jord af de drevne illusionsjægere fra Barde.I egen hule vandt HIF overlegent, men hver gang vore bene når den knaldhårde Solsorteslette i Vorgod, er det som om viljen siver ud, og løbestykkerne forvandles til det rene gummi.
Dog, efter to gange at have fået en eftertrykkelig endefuld, der mere martrede end lutrede den flagrende grønne sjæl, var der denne gang tale om en lige kamp mellem to ikke særligt velspillende mandskaber.
The heat is on
I en smeltende varme, hvor selv spyfluer, grinbidere og andet kryb fik åndenød, debuterede The Hulks altså i nye skinnende klæder: fra rene græsstrå (grøn hele vejen igennem) er der nu tilsat et dunklere mørke i de kulsorte benklæder, som symboliserer, at det nu er mere Walk on the Wild Side end Fun and Games og Happy go Lucky.Trænerløse agerede anfører Tarri spillende træner, og han fik sendt en fornuftig stat ellever på banen. Kampen gik frem og tilbage uden de helt store chancer, og uden at nogle af holdene ordentligt fik bolden til at cirkulere. Målet til 1-0 til HIF opstod efter en returbold på et indkast, hvor Mikkel'ræv' stod klar til at sparke nedfaldene rønnebær i sækken.
Yderligere drama kom der, da fejesvenden Kaj ’Uwe’ Jensen måtte bæres ud efter et voldsomt sammenstød med en vortespiller. Det var dog kun forbigående, at den var galt med hovedet, så det lagde han snart fra sig og entrerede banen på ny.
Spillet hang ikke sammen, og det virkede som om, at holdet med den bedste fightervilje også ville tage stikket hjem.
Der hilses. |
Forhekset bane
2. halvleg var en 10 minutter henne, da Vorte-Barfod udlignede direkte på frispark på en blød bold, der ikke fik HIF til at tage sig videre heldig ud. De grønne afleveringer lod meget tilbage at ønske, og det gik generelt den forkerte vej. Hjemmeholdets hurtige omstillinger skar sig som en slagterkniv gennem lunken smør, når HIF’s wingbacks blev fanget højt oppe på banen.Og det var netop på en omstilling, at det blev til 2-1 for de mørkeblå, der var blevet en mand i overtal efter et gult kort til HIF.
Mod slutningen af kampen lagde HIF pres på, men det var too little too late. Et par store muligheder i de sidste 5-7 minutter blev ikke omsat til mål, og så kunne dommeren, mens en blodrød sol gik ned over Haunstrupfolkenes bøjede hoveder, kun lige nå at uddele en udvisning til en særlig grim Vorte, inden han lod fløjten lyde for sidste gang.
På en fortrinlig, utrættelig arbejdsindsats blev Jonas helt fortjent kampens spiller for HIF.
0 kommentarer:
Send en kommentar