Nederland mand
På en bane, der var ligeså hård, som den beton mafiaen efter sigende begravede Jimmy Hoffa i, stødte de røde og grønne sammen i næstsidste runde af Oldboys-turneringen. Og når vi nu er ved det med forsvundne mennesker, så genopstod den forsvundne fuldmægtige, hollænderen Henky Penky, i grønne klæder.Som tidligere berettet i disse spalter blev han jo ellers på behørig vis jaget på porten med både høtyv og slebne leer – hele vejen til Vejle Ådal – da en anden hollænder, Van der Fart, pludselig dukkede op i Herning og dermed overtog den enlige kvoteplads for neder-lændere i kommunen. Der er dog de gammelherningensere, der mener, at denne alt for rummelige kvote skal sættes ned med lige præcis én!
Men ét er politik noget helt andet er sport. Og som vi jo ved fra OL i Berlin i 1936, har sport og politik absolut ingen berøringsflader.
Nuvel, da Van der Fart i dagens anledning var udenbys, blev Henky for en stund taget til nåde, og han huserede som i forne tider i forsvaret sammen med den knarvorne vicevært, Kaj ’Uwe’ Jensen.
Forårsgrønt i september
Grundet mandefald var forstærkning fra serie 6 også blev fløjet ind i form af ’fløjenes skræk’, Mr. Jones, der med sine utrættelige løb i højre side sled de i forvejen spinkle græsstrå ned til mindre end ingenting.HIF satte sig fra start på kampen og The Evergreens blomstrede i fuld flor: det gode spil forgrenede sig i alle retninger på banen, og bolden sprang let og glad fra fod til fod for slutteligt at dale ned for angribernes støvler, som solmodne dadler for kaliffens kaninskindsbløde snabelsko.
Spillemæssigt var det noget af det bedste i denne sæson, men ak ve, sigtekornet var ikke indstillet, og chance efter 100 procents chance blev forspildt og løb ud som ajle på en knastør plovmark.
0-0 stod der overraskende ved pausen, og efter denne blev chancerne om muligt endnu større med en bold på indersiden af overliggeren på helt frit mål, som en fortættet metafor for The Green Army’s nyttesløse kæmpen.
Når skidt kommer til ære, ved det ikke, hvordan det skal være
Bedst som frustrationer og træthed skulle til endegyldigt at knække de ræverøde, kiksede en ellers velspillende Michael Jay Foxy i mål en flad tilbagelægning, bolden ramte øjensynlig en mindre bautasten, sprang over fod og trillede fro i mål.Skæbnen var ond, og som for at understrege den pointe, slog Sunds til på kontra, og gjorde det til 2-0. Halvanden chance og to mål, det må siges at være mere end optimalt.
Kampens pludselige drejning lod dog til at stige flere af Sundsfolkene til hovedet, og en upassende gang hoveren skabte mod slutningen en lettere ond atmosfære.
Når Vorherre ikke vil, har end ikke biskoppen magt
HIF fik reduceret mod slutningen, men dommeren underkendte målet, da han øjensyligt mente, at målmanden på et tidspunkt i løbet af kampen havde haft en hånd på bolden, eller sådan noget …Ærgerligt og ufortjent resultat for et særdeles velspillende HIF-hold. Nu skal kampen om førstepladsen altså finde sin afgørelse i allersidste Walts. Det bliver kodylt spændende.
0 kommentarer:
Send en kommentar