HIK serie 3 - Haunstrup IF serie 6 - kampreferat

Hey, du glemte vist at sige god kamp!

Bortset fra de første 20 minutters alibifodbold, kæmpede de grønne legionærer bravt con garra y  cojones mod en i sagens natur bedre modstander. 5-2 blev resultatet.

Smæde mens hjernen endnu er harm

Nå lad os komme i gang og få det overstået med det samme; lad de mindste violiner spille op og tudekiks samt klenex gå på omgang, så vil vi smæde, mens hjernen er harm:

Det er en verdammt uskik, der ødelægger den fair konkurrence og ikke mindst den gode stemning, når endnu et hold, denne gang HIK, vælger at  tilmelde et halvt serie 3 hold til en serie 6 turnering - HIK, you make me sick! 

Og nu til kampen, eller hvad vi nu skal kalde den.

HIK var i suveræn boldbesiddelse og kreerede ved hjælp af hurtige kombinationer og gode individuelle præstationer rigtig mange chancer. De kom også planmæssig foran 1-0, men en af Haunstrups suverænt bedste spiller (sammen med kampens spiller Mr. Jones) Storm (P) (ham den lange), bragte balance i regnskabet.

Det varede dog ikke så længe, før HIK kom foran med med 2 mål, så det så ud som om Haunstrup IF ville være to nede til halvleg. Men igen ville Storm det anderledes, han fik fremtvunget et straffespark, som el capitano Tarri scorede usvigelig sikkert på.

HIK fik kick


I 2. halvleg gik Haunstrup IF back to basics med et fast greb i den elementære værktøjskasse der er hårdt pakket med knaldhårde tacklinger, fysisk pondus, aggresiv boldjagt, 200 kilos sandwicher, og nå ja, lidt sødt til ganen: en lille huskekage, når det var på sin plads.

Der blev skreget og vrælet fra den modsatte side, men lige lidt hjalp det; devisen lyder, at stiller man op til 90 minutters fodbold, ja så må man også regne med at blive tacklet - og det ikke mindre, når man stiller med et serie 3 mandskab!

Det sang i stålet, men det var ikke just skønsang, der kom ud af næbbet på Kaj Uwe Jensen, da en af de mere indladende HIK-drenge valgte at mærke på de eksklusive varer syd for grænsen, hvilket måske nok trak Kaj en smule ud af komfortzonen.

Kaj følte sig ikke helt tryg: Er han virkelig doktormand?


Trods intens fight fra Haunstrup IF’s side, dryppede HIK yderligere to gange malurt i det fyldte bæger, så resultatet endte på 5-2.

Den sejr kunne det falske serie 6 hold så fejre med stor bravure og ondskabsfuld hul latter: muhahahaha

Also sprach der Propagandaminister 


Del på Google Plus

Om Haunstrup IF

Haunstrup IF er en hyggelig fodboldklub og håndboldklub, hvor der er plads til alle. I Haunstrup IF lægger vi vægt på det sociale og et godt kammeratskab, men når fløjten lyder giver alle deres bedste. Så har du lyst til at spille fodbold eller håndbold i en fodboldklub og håndboldklub nær Herning og samtidig blive en del af et stærkt sammenhold, så kom forbi midtjyllands hyggeligste sportsklub med senior herre-fodbold og senior herre-håndbold. Velkommen til Haunstrup IF.
    Blogger Comment
    Facebook Comment

0 kommentarer:

Send en kommentar