Velfortjent sejr til Die grünes i klassisk lokalopgør. HIF burde have lukket kampen efter total
dominans i 1. halvleg. Men de første 45 minutters selvsikker tiki-taka-spil blev i 2. halvleg skiftet ud med gammeldaws, nervøs kick and rush, og så blev udfaldet langt mere spændende end godt var
Lokalopgør
Når Haunstrup IF og Vorgod-Barde støder sammen, bliver resultatet som regel meget tætte kampe mellem to jævnbyrdige modstandere, hvor det ofte er de små tilfældigheder, der afgør udfaldet. Men efter 1. halvleg på Haunstrup Arena i lørdagens opgør var der langt mellem de to hold: HIF var i stort set alle aspekter af spillet Vorgod-Brande overlegen.Daddy’s got a brand new style
HIF stillede op i den velkendte 4-5-1-formation, men i stedet for blot at afvente og lukrere på hurtige omstillinger, er det lykkedes Coach K. at få holdet til at spille med langt mere tålmod og mere intelligent bold-omgang end tidligere, hvor en bold for fødderne af forsvaret oftest udløste akut hyperventilerende panikangst og desperate forsøg på at sparke læderet langt ud i himmelrummet.Den nye taktik lykkedes til UG med kryds og slange i de første tre kvarter, hvor fornemme pasninger friktionsløst flød mellem de grønklædte som skidt fra en spædekalv.
The mighty Johan Cruff vil have fældet en af sine to årlige tårer, havde han skuet HIFs uventede forvandlig fra et hold inspireret af den skotske tredje division, til ikke bare et hold, men snarere én stor, samlet og bølgende organisme oplyst og gennemstrømmet af sublim totalfodbold.
Duksedrenge dukket og bukket
Vorgod-Barde var presset helt tilbage til egen hule, hvor de belejret af den grønne hær stod som usikre, penneslikkende duksedrenge, der langsomt indser, at de ikke ved talens magt kan hindre klassens store drenge i at give deres endestykker en regulær gang waterboarding!Den første kolde spand vand til bagpartiet, kom næste som en art forløsning for Vorgod. Sådan så det grangiveligt ud, da Vorgod-forsvaret med en kraftesløs tilbagelægning til målmanden - en såkaldt Tempo Torben Special (se kampreferatet HIF-Ejstruphold Oldboys) - selv fumlede den første knap til buksebagen åben: Det evigt grønne Blonde Bæst stak afsted, prikkede bolden den ene vej rundt om målmanden og løb så selv den anden: 1-0 til HIF.
Knap nummer to blev åbnet i fornemt samarbejde mellem de to baggårdsbøller: Mikkel Jætteskov og Rasmus Lind-rimmer-på-vind, hvor førstnævnte fra højre side svang en knaldhård læderkugle ind til den-på-græsset-kurrende-Lindemand.
Chancerne for yderligere føring kom som skinnende perler på en snor, men nok engang tøvede den grøn-barkede hånd, da det sidste søm skulle hamres i Vorgod-kisten.
Nye tider, gamle uskikke
Derfor udviklede 2. halvleg sig for HIF mere som et forsøg på med alle de gammel-klassiske midler at fastholde de tre point end at fortsætte den inciterende bolddans. Vorgod fik reduceret på deres vel nok eneste chance, ser vi bort fra Henks wakey-wakey-suicidal-tilbagelægning til Luffe, den altid vågne søløve i det grønne bur.De sidste ti minutter blev der kæmpet bravt med både storkenæb og krokodilleklør for at holde Vorgod fra uretmæssigt at komme til point-fadet. Det lykkedes, og tre point blev yderst velfortjent halet i land .
Denne sejr kan så passende udgøre inspiration for The Old School Boys, der onsdag aften ligeledes får besøg af vorgod-branditterne.
0 kommentarer:
Send en kommentar