Den har været erklæret død og borte siden engang sidst i de lettere omtågede 70’ere (1970erne, that is) men i går på et solbeskinnet Stadium of Light i Quebec, blev Totalfodbolden genoplivet med et øko-grønt træskospark i løgposen.
Haunstrup IF rullede sig ud over hele banen ikke blot med en knusende 5-0 sejr på udebane, men også med et spil, der var så sublimt at fodboldengle måtte græde.
Vejr, vind og Hal-Finn
Holdleder Hal-Finn viste sig inden kampen som et rendyrket taktisk geni: han brugte sine skills som amatør-meterolog fuldt ud ved med hjælp fra kun én finger at bestemme vindretningen og dernæst lægge billet ind på banehalvdelen med medvind.Det var kløgtigt gjort, for med medvind kunne intet bremse de fremadstormende grønne angreb, der piskede ned over Quebecs forsvarsrækker.
Morfar med slag i
Før de blå og gule ordentligt fik gnedet ‘eftermiddags-morfaren’ ud af øjnene, stod den 1-0 ved ‘Haunstruplokomotivet’ Niels, 2-0 ved den elegante algier med de silkebløde kattepotter, Mohamed, og 3-0 ved JH ‘Bergkamp’ (denne signatur).Haunstrupforsvaret var ofte forreste mænd i angrebet, og angrebet så man endda lave ansatser til at ville forsvare, alt imens midtbanen blev holdt i tøjlen af Rytterknægten (Martin). Det var ren oranje-bold.
Men i stedet for blot at strække våben, som klogest var, fik de lettere konfuse blå-og-gule spillere pludselig den vanvittige ide at ville revanchere på straffespark.
Men ak, kendte de blot Haunstrup IFs gyldne generation af målvogtere, ville de vide, at et straffespark dømt mod Haunstrup, kun er til de grønnes fordel.
For Kimsillas den ældre nærmest showboardede med en gang dobbeltredning med skrue!
Stein Baggers nye forsvarsadvokat
Om der så rent faktisk var straffespark, ja den er svær at greje, for på den ene side står de mange, der blindt tror på virkelighedens forræderiske fremtrædelsesformer, og som derfor mener, at forseelsen var klarere end kildevand, og så på den anden side har vi ‘Forsvarsadvokaten’ Igor ‘Cicero’, der overbevisende argumenterede for, at en nederdrægtig sammensværgelse stod bag.En sammensværgelse bestående af modstanderen, bolden, dommeren, banen, skæbnen og Lykkens gudinde, der alle grønne af misundelse over den bosnisk-serbiske boldkunsters evne som forsvarsspiller, i mangel af stærkere udtryk, stræbte efter justitsmord på en bly bosnisk viol!
En ilde hørt sandhed, der kun blev mere sand af dommerens hovne afvisning og gule kort.
Når enden er rød
Men hvor om alting var, vi havde nu nået det tidspunkt, hvor selv en gammel Fulton-skipper nok ville have stukket piben ind, og ladet håndflader og letmatroser hvile for en stund. Men Haunstrup IF derimod var nådesløse og jagtede igen og igen det næste mål.Det var derfor meget passende, at det på en dag med orange tulipan-fodbold var det nederlandske forsvarsfænom, ‘Bæstet Boer’, der med en velplaceret ydreside lukkede ballet.
Eneste streg i regningen var de to faldne kæmpere: bysbarnet Haunstrup (Niels) og Formand Charlos, der i, hvad der tog sig ud som en soloulykke med tredobbelt rullefald, begik harakiri på sit højreben.
Men ubehaget i formandens lår var dog for intet at regne mod den postkasserøde-sviende smerte i Quebec-spillernes endeskive!
0 kommentarer:
Send en kommentar